Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/101

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
73
Oplandene.

ſig nordligſt paa Haalogaland, og derfra udbredt ſig ſydefter til Naumdalen og forbi dennes korte Kyſt-Strækning (der tillige meſtendeels optages af Foldens og Namſens vide Fjordgab), over den lange Kyſt, ſom havde ſin naturlige Grændſe mod Øſten i Fjeldſtrækningerne, hvilke fra Naumdalsejdet ſtrække ſig omkring Throndhjemsfjorden ned til Stads-Bygden, og ſom ſøndenfor Fjorden ſkille mellem Orkedalen med Rennebo paa den ene, Surndalen og Sundalen med Opdal paa den anden Side. Hvis man kunde antage, at der virkelig laa en hiſtoriſk Sandhed til Grund for Sagnet om Beites Sejlads til Lands over Naumdals-Ejdet, og at det ikke ligefrem er blevet opfundet til Forklaring af Stedsnavne[1], ſaa maatte denne Sandhed være den, at den ved Naumdals-Ejdet begrændſede Halvø ſkulde tilhøre den Afdeling af Thrønder, der befolkede Kyſten, ej den, der boſatte ſig om Throndhjemsfjorden. Men at antage, at hiin Afdeling ſkulde have udbredt ſig ſaa langt mod Syd, ſom forbi Stadt – hvad de ovenomtalte Beretninger om den njardøſke Æt ſynes at antyde – gaar dog neppe an. Saavel Stedsnavne, ſom andre Omſtændigheder, der i det Følgende ville blive indlyſende, gjøre dette umuligt. Længer end til Raumsdalens Begyndelſe kan hiin Folke-Afdeling ej have ſtrakt ſig.

Søndenfor det Throndhjemſke danner det høje og brede Dovrefjeld en naturlig Skranke, ſom idetmindſte for det førſte maatte ſtandſe de nordenfra kommende Nybyggeres Fremtrængen, og ſom, efter hvad der er viiſt, virkelig ſtandſede Fjordboerne fra Throndhjem, hvilke derimod arbejdede ſig ned i de øvre Dele af det nuværende Øſterdalen, hvor Glommens Dalføre nordenfor Røros næſten løber i Eet med Gaulelvens, og hvor en forholdsmæsſig ubetydelig Højdeſtrækning ſkiller det fra Orka-Elvens ved Kvikne. Men ſydligere end disſe nordre Dele af Glommens Dalføre finde vi ingen Spor af den throndhjemſke Sprog-Indvirkning. Glommens Dal ophører ogſaa her paa en lang Strækning at være Hoved-Dalen; den er kun ſparſomt bebygget og har udſeendet af at være temmelig ſildigt opryddet, medens derimod Hovedbygden ſtrækker ſig langs Reen-Elven, og førſt ved Aamot, hvor Reen-Elven falder i Glommen, ſaaatſige kommer tilbage til denne. Men i Aamot og længer Syd, i Ælverum, ere hine Spor af den throndhjemſke Paavirkning ganſke borte, og alt tyder her hen paa det nærmeſte Slægtſkab mellem Øſterdalens ſydligſte Deel og det nedenfor liggende Raumarike og Hede-


Tale ſædvanlig Form Helgaland. Ogſaa af Haalogalands Navn har Sagnet fremmanet en Kong Haaloge eller Hølge; men Formen Hœlgi er igjen kun en orthographiſk Forſkjellighed fra Helgi ɔ: den Hellige.

  1. Nemlig Beitſtaden, Beitstaðr, og Beitſtadfjorden, Beitsjór, hvilket man har forklaret ſom Beitisstaðr, Beitis-sjór, Beites Landingsſted, Beites Sø; og Eld-Ejdet, der har ſit Navn af Elden, fordum Elda, ſom om det udlededes af Elliði.