sig nordligst paa Haalogaland, og derfra udbredt sig sydefter til Naumdalen og forbi dennes korte Kyst-Strækning (der tillige mestendeels optages af Foldens og Namsens vide Fjordgab), over den lange Kyst, som havde sin naturlige Grændse mod Østen i Fjeldstrækningerne, hvilke fra Naumdalsejdet strække sig omkring Throndhjemsfjorden ned til Stads-Bygden, og som søndenfor Fjorden skille mellem Orkedalen med Rennebo paa den ene, Surndalen og Sundalen med Opdal paa den anden Side. Hvis man kunde antage, at der virkelig laa en historisk Sandhed til Grund for Sagnet om Beites Sejlads til Lands over Naumdals-Ejdet, og at det ikke ligefrem er blevet opfundet til Forklaring af Stedsnavne[1], saa maatte denne Sandhed være den, at den ved Naumdals-Ejdet begrændsede Halvø skulde tilhøre den Afdeling af Thrønder, der befolkede Kysten, ej den, der bosatte sig om Throndhjemsfjorden. Men at antage, at hiin Afdeling skulde have udbredt sig saa langt mod Syd, som forbi Stadt – hvad de ovenomtalte Beretninger om den njardøske Æt synes at antyde – gaar dog neppe an. Saavel Stedsnavne, som andre Omstændigheder, der i det Følgende ville blive indlysende, gjøre dette umuligt. Længer end til Raumsdalens Begyndelse kan hiin Folke-Afdeling ej have strakt sig.
Søndenfor det Throndhjemske danner det høje og brede Dovrefjeld en naturlig Skranke, som idetmindste for det første maatte standse de nordenfra kommende Nybyggeres Fremtrængen, og som, efter hvad der er viist, virkelig standsede Fjordboerne fra Throndhjem, hvilke derimod arbejdede sig ned i de øvre Dele af det nuværende Østerdalen, hvor Glommens Dalføre nordenfor Røros næsten løber i Eet med Gaulelvens, og hvor en forholdsmæssig ubetydelig Højdestrækning skiller det fra Orka-Elvens ved Kvikne. Men sydligere end disse nordre Dele af Glommens Dalføre finde vi ingen Spor af den throndhjemske Sprog-Indvirkning. Glommens Dal ophører ogsaa her paa en lang Strækning at være Hoved-Dalen; den er kun sparsomt bebygget og har udseendet af at være temmelig sildigt opryddet, medens derimod Hovedbygden strækker sig langs Reen-Elven, og først ved Aamot, hvor Reen-Elven falder i Glommen, saaatsige kommer tilbage til denne. Men i Aamot og længer Syd, i Ælverum, ere hine Spor af den throndhjemske Paavirkning ganske borte, og alt tyder her hen paa det nærmeste Slægtskab mellem Østerdalens sydligste Deel og det nedenfor liggende Raumarike og Hede-
Tale sædvanlig Form Helgaland. Ogsaa af Haalogalands Navn har Sagnet fremmanet en Kong Haaloge eller Hølge; men Formen Hœlgi er igjen kun en orthographisk Forskjellighed fra Helgi ɔ: den Hellige.
- ↑ Nemlig Beitstaden, Beitstaðr, og Beitstadfjorden, Beitsjór, hvilket man har forklaret som Beitisstaðr, Beitis-sjór, Beites Landingssted, Beites Sø; og Eld-Ejdet, der har sit Navn af Elden, fordum Elda, som om det udlededes af Elliði.
