Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
157
Kulturførere i norsk aandsliv.


En anden politisk reform — statsraadernes adgang til tingsalen — havde Daas fulde tilslutning. Det er med hele Daas politiske grundsyn, hans engelske sympatier, klart, at denne form for parlamentarisme, som halvthundrede aar senere indførtes i vort politiske liv, maatte tiltale ham. Af juryen var Daa ligeledes en ivrig tilhænger.

I saagodtsom alle saakaldte «merkesager» i vort politiske liv har Daa engang staaet blandt dem, der aabnede kampen, der gav bevægelsen dens retning. Men han lik ikke glæden ved at være med til at føre den frem.

I 1839 var Daa blit statsrevisor. 1842 blev han valgt ind paa stortinget som repræsentant for Akershus amt, og han gjenvalgtes 1845. Han var da præsident i odelstinget. 1848 kasseredes hans valg i Søndre Bergenhus. 1854 mødte han som repræsentant for Kristiania.

I skriftet «Varsko», der var et tilbageblik paa stortingssæsonen 1845, faar man et indtryk af, baade hvori Daas styrke som politiker bestod, og hvorfor han blev lukket ude. Han havde mange betingelser for at bli leder af et centrumsparti, han var national, han var frisindet uden radikalisme, han ønskede at samle og støtte en mellemklasse af dygtige og selvstændige bønder og kjøbmænd, han var interesseret for bygdernes selvstyre, for gaardbrugernes økonomi og uddannelse, ikke ræd for at kjæmpe for deres sær-