den for hvad den er. En lidenskab, der er sterkere end hans kultur, kan drive ham. Eller han kan ved sit brud paa den civiliserede vedtægt ha en bestemt hensigt: han vil f. eks. ved et raat ord tirre et snerpet selskab, fortælle dette selskab, hvor lavt han sætter dets falske kultur. En trang til at gi sproget farve er hyppig aarsagen til en udtryksmaade, som passerer grænsen fra det djerve til det brutale. Bevidst kynisme er ikke sjelden forbunden med høi civilisation.
Forholdet mellem religion og kultur vil altid bli vanskeligt at bestemme. Det kulturbærende i en religion er ikke troen, men moralen, eller rettere de ved moralen udviklede forestillinger om pligt og ære og om skjønhed. Disse begreber har atter indvirkning paa den religiøse følelse, som reguleres og forfines gjennem dem Eftersom Kristus' næstekjærlige moral eller visse barbariske troesdogmer har bestemt kristendommens holdning, har den afvekslende virket civilisatorisk og civilisationsfiendtlig.
Et kriterium for den høiere kultur, fremkommet ved sammenligning mellem forskjellige arter af kulturer, er humanitet: en frisindet vurderen af de forskjellige værdier. Praktisk ytrer den sig som toleranse: respekt for andres alvorlige anskuelser. I folkenes lange kulturkamp er denne art af frisind blit uadskillelig forbundet med kulturbegrebet. Man bekjæmper sin aandelige modstander ved at
