3. Dersom det foregaaende spørgsmaal besvares bekræftende, i hvilken henseende eller af hvilken grund er da benævnelsen «amalgamister» ikke anvendelig paa selskabets medlemmer?»
Som man ser, Dunker kunde stille sine spørgsmaal. Intet under, at Broch fandt dem advokatoriske.
Hans svar til Dunker er ubestemt holdt. Han vil «bevare al den selvstændighed ligeoverfor Sverige, som man kan beholde uden fare for at tabe selvstændigheden overfor fremmede magter».
Dette svar er dog ganske talende, ikke mindst naar man sammenholder Brochs udtryk med de tilsvarende i en skrivelse fra selskabets styre (undertegnet O. J. Broch, T. H. Aschehoug, O. A. Bachke, L. K. Daa, F. H. Frølich, Joh. P. Olsen, C. J. Vogt), hvor dettes program opgives at være: «at slutte sig sammen med det erklærede formaal under bevarelsen af hvert folks selvstændighed i indre anliggender at virke til en nærmere politisk forbindelse mellem dem» .
Dunker udnytter naturligvis den tilstaaelse, som heri ligger. Han fremfører desuden eksempler, som stiller selskabets tøielighed i amalgamistisk retning i et farligt lys. En brevskriver til dansk «Fædrelandet», medlem af selskabet, har endog gaaet saa vidt, at han tar parti med den norske uafhængigheds hadskeste fiender, «Göte-
