Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


stemning. «Aftenbladet» har ham mistænkt for at ville gjennomføre skandinavismen just «ved at holde kløften mellem de forenede folk aaben eller endog ved at udvide spaltningenø. I et møde i studentersamfundet 12te december 1863, hvor der affattedes en adresse til de svenske studenter i anledning af det danske spørgsmaal, havde ogsaa Dunker vakt sterk bevægelse ved at si, at hvis Danmark bukkede under, vilde Norge komme i en dobbelt fare: fra Tysklands side og fra Sveriges. Mod dette lands «amalgamationsplaner» vilde Danmark som tredie medlem af unionen være den bedste støtte. Da «Det skandinaviske selskab» stiftedes mai 1864, indtraadte der en tydelig splittelse mellem de norske skandinaver. Dunker stillede sig meget skeptisk ligeoverfor dette selskab, der efter hans opfatning nærmest var et skjul for «amalgamisterne.» Han forlangte, ligesom i 1848, handling: væbnet deltagelse i Danmarks strid.

12te februar 1867 holdt O. J. Broch i det nævnte selskab et foredrag om vort hærvæsen, hvor han bl. a. fremholdt følgende synsmaader: «Enhver stat, der ikke har kraft til at forsvare sig selv eller sin frihed til at raade over sin deltagelse eller ikkedeltagelse i de europæiske anliggender, er for Europa et sygt lem.» «Man ikke alene tillader, men man endog ønsker dens snare opslugen af stater med stærkere livskraft. (De mindre tyske staters skjebne efter den prøisisk-