levere et roligt, frimodigt Bidrag til at opklare Ideen om det arvelige Kongedömmes Betydning.
Heller ikke tænker jeg, der behöves veltalende Ord for ligefrem at forhöie Festglæden eller til at oplive det norske Folks Kjærlighed til sit Kongehuus og til sin Forfatning. Monarchiet er hos os umiddelbart befestet, og Ingen tænker vel paa at ville styrte det. Selv de, der ansee f. Ex. Republiken for en i Almindelighed eller i Theorien bedre Forfatning, pleie dog erkjende, at den under de forhaandenværende Omstændigheder ei er prakticabel — eller maaskee endog i Almindelighed ei lader sig praktisere.
Dog selv denne Strid mellem Theorie og Praxis er et Onde — Skolen, hvis Udtryksmaade jeg meer og meer maa nærme mig, vil sige: et utilfredsstillende Standpunct, der tilsidst dog förer til Misnöie med det Bestaaende. Det er overhovedet en almindelig Trang hos Mennesket, at dets Fornuft i det Væsentlige fyldestgjörer; skeer ikke dette, saa er alt ydre Velvære dog utilstrækkeligt, og selv Hjertets Sympathier blive efterhaanden svage.
Men Sagen er ogsaa, at den Theorie, som ei lader sig praktisere, i Virkeligheden er eensidig, abstract, falsk. Vi kunne ikke engang siges at have erkjendt Sandheden, saalænge vor Erkjen-
