dredetal; ligesom i den nære Koldedal. Nu havde et tordenvejr adspredt og bortskræmmet alle rener fra disse trakter.
Fra Bygdin stiger man over en ubetydelig höjde hen til det store vand Tyin. Dette pas, der, ligesom Filefjeld, deler Kristianiafjordens og Sognesöens vasdrag, angaves ved en barometer-observation 3473 fod over havet, altså henimod 500 fod höjere end Smeddalen på Filefjeld.
Fra nordre Tybod, som var vort kvarter ved Tyin, foretoges den 14de juli en udvandring til Koldedalen, som i nærheden af Tyboden kommer ned til Tyin. Ved sådanne ekskursioner pakker man sit töj ned imellem nogle stene og overlader hestene til sig selv på en god græsgang; ere de forsynede med bjælde, så findes de igen uden vanskelighed.
Koldedalen ligger omtrent 4000 fod over havet og har næsten ingen vegetation; det er kun moser og de höjeste fjeldvæksten som trodse det hårde klima. Man er omringet af 5—6 faldjökler; to overordentlig spidse tinder af Horungerne knejse vældigen i det överste af dalen og se ned i en sö, som endnu var belagt med blågrönne isflokker. Vi gik op på den bræ, som ligger midt for dalens indgang, på den nordligste side af den lille sö. Ovenfor isen er en umådelig snemasse, hvorpå man uden vanskelighed går frem. Over disse bræer bliver man næsten altid var en vis skælvende bevægelse i luften, lig den, som sees over en varm ovn, eller over jorden, når der, især om foråret, kommer solskin efter regn. Der er sagt, at en mængde varme bliver fri i nærheden af og helst på bræerne; uagtet jeg under mange forskellige omstændigheder, i klart og tykt vejr, både morgen, middag og aften, har havt lejlighed til at kunne göre denne bemærkning, så har det dog aldrig lykkedes mig at iagttage nogen særdeles varmeudvikling på disse steder, hvor theorien endog må postulere det modsatte. Den skælvende bevægelse i luften kunde måske ansees for en fölge af uddunstningen; det er oplöst sne, luftformigt vand, som opstiger og bölgende söger de höjere, lettere regioner; det er en operation, som nödvendig må binde varme, istedetfor at göre den fri. Det er en anden sag, at solstrålerne måske virke noget stærkere på mennesker og andre ting, når de befinde sig på den hvide sne, end når de, under ellers lige omstændigheder, stå på mörk jord; den höjere varmegrad, som da fornemmes, forklares lettelig af
