Kun for akademisk dannede Læsere har jeg lejlighedsvis
medtaget Lærebestemmelsernes videnskabelige Betegnelser i
Parentes. Jeg har herved særligt tænkt på theologiske
Studerende, for hvem min Bog måske kunde tjene til en foreløbig
Orientering i det dogmatiske Lærestof.
Henvisningerne til vore Bekjendelsesskrifter gjælder „Konkordiebogen“ eller den evang. luth. Kirkes Bekjendelsesskrifter. I norsk Oversættelse udg. af C. P. Caspari og Gisle Johnson. Kristiania 1866“.
Mit Arbejde er endt. Om få Timer lyder dette Års sidste Klokkeslag. Måtte det Arbejde, jeg i det forløbne År i så mange kjære Timer og tildels i mange tunge Timer har anvendt på dette Skrift, ved Herrens Nåde blive velsignet. Jeg kjender en Del af dets Skrøbeligheder, andre vil opdage flere. Skal min fordringsfrie Bog i det kommende År kunne blive en Gave, som er værd at modtages i Menigheden, så får Herren vise sin Kraft i min Skrøbelighed.
Min Frelser! så vær da du ved Ården tilstede i dette svage Vidnesbyrd, og lad dit Lys og din Sandhed vederkvæge Sjelene!
BALESTRAND, Nytårsaften 1869.
Forf.