kan mangle; men det giver også, når det sker i kristelig Ydmyghed og Enfoldighed, Sikkerhed og Ro i det kristelige Liv.
En sådan levende, organisk Enhed, i hvilken de enkelte Dele naturligt og harmonisk er forbundne indenfor den ene store Grundsandhed ligesom de forskjellige Lemmer på det samme Legeme, har vi i vort evangelisk-lutherske Lærebegreb. Det er en skjøn Bygning, som det er vel værd at betragte ret nøje, og i hvilken det er godt at være.
Jeg vil derfor søge at give et Billede af denne Lærebygning; og jeg skal søge at gjøre Fremstillingen så let fattelig som muligt uden at lade det skorte altfor meget på Grundighed. Til den Ende skal vi ikke gå ind på allehånde Enkeltheder, men skjænke de større Partier vor Opmærksomhed for at vinde Tid til at betragte dem noget nærmere.
Af det Foregående vil det forhåbentlig skjønnes, at det ikke egentlig er min Opgave her at holde Opbyggelsestimer. Det er ikke nærmest det kristelige Liv, men det er den kristelige Sandhed, hvormed vi skal beskjæftige os i disse Timer. Derimod er det vistnok så, at Sandheden selv altid har en opbyggende Magt. Kunde det ved Guds Nåde lykkes mig at fremstille den rent og klart, da skulde vel heller ikke Opbyggelsen mangle.
Fra en Række Foredrag, jeg holdt i dette Års Sommer, adskiller denne Bog sig væsentligt kun deri, at Inddelingen i Foredrag for Stoffets tydeligere Anordnings og Oversigtens Skyld er ombyttet med Inddelingen i Kapitler og Paragrafer. Fordelene ved denne Inddeling var mig utvivlsomme; derfor har jeg valgt den, uagtet jeg derved berøvede mig selv den formelle Adgang til at give Bogen Titelen „Foredrag“ — en Titel, som jeg ellers gjerne havde valgt, fordi den vilde havt en mindre fordringsfuld Klang end den Titel, Bogen nu har
