Side:Den kristelige Troeslære.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Væsentligt samme Betydning som Guds Nåde har hans Barmhjertighed; kun at dette Udtryk er mere menneskeligt og betegner Guds Kjærlighed til den under Syndens Følger lidende, elendige Verden eller Guds Kjærlighed til de Elendige. Ps, 103, 8. 10. 13.

c) Vi har nu seet, hvorledes Guds Hellighed viser sig ligeoverfor Verden, og hvorledes hans Kjærlighed viser sig ligeoverfor Verden; vi vil nu undersøge, hvilken Egenskab vi har at tillægge Gud, når vi under ét betragter hans hellige Kjærlighed i Forhold til Verden.

Guds hellige Kjærlighed viser sig i Forhold til Verden nærmest som Visdom; thi Visdom består i Evnen til at finde og bruge de bedste Midler til de bedste Hensigters Opnåelse. Og af Guds hellige Kjærlighed følger, at både Hensigten og Midlerne er fuldkommen gode; af hans Hellighed følger, at de bedst tjener hans Ære; af hans Kjærlighed følger, at de bedst tjener Skabningens Tarv. Hjob 12, 13[1]; Ps. 104, 24[2]; Jes. 28, 29[3]; Ro. 16, 27[4]; 11, 33[5]; sml. 1 Tim. 1, 17[6]; 1 Mos. 1, 31[7].

Af Guds hellige Kjærlighed følger endvidere hans Sanddruhed, som består deri, at han opfylder sin Kjærligheds Løfter (dette kaldes også Guds Trofasthed) og

fuldbyrder sin Helligheds Trusler. 4 Moseb. 23, 19[8].

  1. Hos ham er Visdom og Vælde; ham hører Råd og Forstand til.
  2. Hvor mange er dine Gjerninger, Herre! du gjorde dem alle viseligen.
  3. Han er underfuld i Råd, stor i Visdom.
  4. Den ene vise Gud være Ære.
  5. O Rigdoms Dyb både på Guds Visdom og Kundskab.
  6. Den alene vise Gud være Pris og Ære i al Evighed.
  7. Gud så alt det, han havde gjort, og se! det var såre godt.
  8. Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han angrer; skulde han sige (noget) og ikke gjøre (det)? og skulde han tale og ikke opfylde det?