Da alt Samfund med Gud er formidlet ved Troen, så kan vi gjerne sige, at den kristelige Lære er en Lære om Troen; og da det tillige er ud af sin Tro, at den Kristne fremstiller denne Lære, må vi også sige, at den kristelige Lære er en Lære i Troen. Den kristelige Lære er altså en Troslære, fordi den er en Lære om Troen og i Troen.
Når den Kristne ud af sin Tro eller sin troende Bevidsthed fremstiller, hvad hau tror, d. e. sin Troes Indhold, da har hans Bevidsthed ikke dette Indhold af sig selv. Dette Troesindhold er den Kristne nærmest meddelt ved Undervisning af den kristelige Kirkes Lærere; gjennem dem har Kirken fremlagt for ham sin Troesbekjendelse. Men spørges der atter: hvorfra har Kirken sin Tro? da er Svaret: fra ofen hellige Skrift.
Fremstillingen af den kristelige Troes Indhold er altså nærmest en Gjerning af den kristelige Troesbevidsthed; men da Troesbevidstheden henter sit Indhold fra Kirkens Bekjendelse, og Bekjendelsen henter sit Indhold fra Skriften, så er den hellige Skrift tilsidst Troeslærens eneste Kilde, idet den er Grundkilden.
Førend vi går over til Betragningen af Troens Indhold, vil vi først søge at klargjøre for os Troens. Væsen, eller med andre Ord: førend vi kan begynde på at besvare det Spørgsmål: hvad tror jeg? må vi først søge et
Svar på det Spørgsmål: hvad er det at tro[1]?
- ↑ Den fuldstændige Religionslære behandler ligesom det theologiske System tre Spørgsmål: 1. hvad er Troens Væsen? 2. hvad er Troens Indhold? 3. hvad er Troens Frugt? (Lovens Opfyldelse). Man kan også begynde med Loven, men da kommer den ikke nærmest i Betragtning som en Undervisning for
