hverken kan stanses, formildes eller afvendes.
Den lille haandfuld af fem millioner hvide mænd, der er spredt omkring paa det australske fastland, staar aldeles afmægtige overfor den gule kolos mod nord, der stadig rykker nærmere til dem, de seksti millioner japanere med de fire hundrede millioner kinesere i ryggen. Japan gaar stadig frem, naar stadig nærmere mod den gule races foreløbige maal.“
Her staar vi ved den farligste og uhyggeligste side af vor ulykkelige borgerkrig. England skulde ha sluppet Tyskland til.
Havde det forstaaet sin egen interesse, vilde det ha sagt sig selv, at den hvide race har rigelig brug for tysk initiativ og tysk myndighed. England har ogsaa denne gang set for smaat paa tingene. Ved siden af Tyskland og De forenede stater kunde England endnu længe ha bevaret sin stilling som verdensmagt. Det turde hænde, at det sværd, som nu vendes mod Tyskland, engang blir vendt mod England selv. Og hver dag som nu gaar, uden at der gjøres skridt til en ordning, betyder en øget fare for den hvide races fremtid.
