stigende mængde af tilfælde. Et amerikansk blad rammer sagens kjerne i følgende udtalelse: „Saasnart der blir tale om virkelig skarp konkurrance, vil Pacific-kystens jernmarked bli overtaget af kinesiske jernverker i saa stor udstrækning som de paa nogen maade kan overkomme.“ Og vi staar endnu ved begyndelsen af kampen!
Dermed er sagt tilstrækkelig om antallet og om arbeidslønnen. Hvilke fremgangs- maader ligger nu bag ved alt dette? For det første en grænseløs udholdenhed i forfølgelsen af maalet. „Hvor den gule mand kommer, der blir han.“ Han har lagt sit visitkort i Indien, i de hollandske besiddelser, paa Malakkahalvøen og i Australien, i Amerika og i Europa. For Englands vedkommende har jeg nylig undersøgt tallene, og de viser, at kineserne stille, men uophørlig lister sig ind i alle dets byer „unheralded, unhonoured and unsung.“
I Australien og i De forenede stater i Amerika tales der baade i parlamenterne og mand og mand imellem om „den gule fare“ som noget der endnu ikke har form, men som stadig nærmer sig. Den følelse, som de gules handlinger vækker hos de hvide, forsaavidt disse overhovedet merker dem, er en følelse af noget uundgaaeligt, af noget, der
