punisk grumhed. Men desuden betingede romernes seier en rig aandelig udvikling, og der er i alt hvad man ved om Karthago intet, som berettiger til at tro, at noget lignende vilde ha fundet sted, hvis denne stat havde seiret. Man maa ogsaa erindre, at punerne allerede da var et „ældre“ folk, de havde havt anledning til at vise, hvad der boede i dem, og det var Orienten i dens værste form. Romerne var haardhændte nok, men de havde den samme egenskab som englænderne: naar de først havde bøiet et folk under sit herredømme, var de relativt hensynsfulde. De havde ogsaa evne til at beriges og forfines af fremmed kultur. Da Rom erobrede Grækenland, erobrede Grækenland Rom. De græske aandsskatte indlemmedes i den stolte romerske bygning. Og fra denne forening nedstammer – som sagt – den hvide races kultur.
Kan man om den nuværende krig paastaa, at den gaar kulturens erinder? At den f. eks. tilsigter at gi en ædlere race førerskabet — at trænge en mindre kultiveret, en raaere eller daarligere tilbage?
En svensk forfatter, Carl G. Laurin, en af de mest spirituelle og kundskabsrige i Skandinavien, har nylig stillet sig en dristig og høist aktuel opgave, nemlig den at gi en karak-
