det ham og baaret det avsjælede legeme ind paa en sofa i havestuen . . .
Burns bøiet sig over liket, der var lagt paa siden . . . Og Fjeld grep den magre, hvite haand, som hang slapt ned. Den var allerede kold.
—Han har faat en let og hurtig død, sa han sagte og pekte paa kniven, som endnu sat i ryggen med en tynd blodrand omkring bladet . . . Det er ikke nogen nybegynder, som har ført dette støt, fortsatte han. Vaabenet har akkurat saavidt passert skulderbladet, trængt ind mellem femte og sjette ribben like ind i hjertet. Her er intet mere at gjøre . . . . undtagen at finde morderen.
Fjeld vendte sig mot Burns. Detektivens ansigt var som forandret. Der lyste noget hvit i hans øine, som mindet om tyrens, naar den ser de røde klæde i torreadorens haand. Og en stor aare sprang frem som en blaalig skygge paa den brede pande.
Da forstod Fjeld at han hadde faat en fælle i kampen, og at den store mand ved hans side ikke vilde hvile, før han hadde lord Cavendish’ morder mellem den venstre haands fem fingre.
—Saken synes mig klar, sa Burns hæst. Eller hvad mener du?
—Der er ingen tvil om, hvem der her har været paafærde. Brooke & Bradley er isandhet et ekspedit firma. I løpet av en eftermiddag har de utrettet store ting. De stængte mig inde i en kjelder, som vilde ha været en grav for de allerfleste. De dræpte lord Cavendish og tror nu, at veien ligger fri for dem . . . Vi
