Lord Cavendish bodde i et stort gammeldags palæ ved Regents Park. Han var ungkar og hadde meget eksklusive vaner. Hans hus lignet en borg med sprinkler og tætte jernluker for vinduerne til gaten. Lys og luft syntes ikke at interessere den mægtige mand, der gik op i sine daglige gjøremaal med hele den angelsaksiske races præsision.
Som et urverk hadde han forlatt banken kl. 4. Derefter hadde han spist sin middag i klubben, røkt sin lette Murias, drukket sin mokka og bedt om sin overfrakke præcis kl. 6. Derefter gik han tilfods til sit hjem. Han var i et bedre humør, end han pleide. Klubtjeneren forsikret endog, at sir John hadde nynnet paa en vise, da han tok frakken paa sig. Men ingen har nogensinde faat klarhet over grunden til den gamle herres løftede sindsstemning; ti et kvarter efter laa han død nogen meter fra den mægtige granittrappe, som førte op fra haven til palæets hovedindgang.
Under graat og veklager hadde hans tjenerskap fun-
