værd end den pukstenshaug der utenfor Deres vinduer . . . Forstaar De da ikke, at der i dette øieblik findes en maskine, som spyr sovereigns utover verden. . . . At der kanske gaar et eller andet geni omkring, som fabrikerer guld likesaa let som Deres hustru laver plumpudding . . . Find den maskine og den mand, Burns, inden aaret er omme, saa skal De faa et slot i Hampshire og en smuk konto i Englands bank.
—Er der nogen ledetraad?
—Absolut ingen!
—Da bør De gaa til en anden. Dette er ikke min specialitet. Jeg kjender nok av falskmyntnere, som av og til lurer noget tin- og messingjuks ind paa markedet. Men her er det andre hænder, som er i bevægelse. Der findes folk paa Scotland Yard, som er bedre skikket til dette arbeide . . . Desuten — jeg har min hustru og min have.
Finansmanden bukket formelt.
—Da har jeg ikke mere her at gjøre, sa han kjølig. Jeg stoler paa Deres taushet mr. Burns og haaper, at De ikke angrer Deres beslutning.
—Det gjør mig ondt, men jeg vil ikke paata mig noget, som ligger utenfor mine evner og anlæg. Denne sak hører til de subtilere i forbryderfaget, — jeg er skapt til det grovere kaliber.
Cavendish svarte ikke. Han gik langsomt mot døren. Det var som der hvilte en tung vegt paa den ellers saa ranke skikkelse. Burns saa bevæget efter ham. Den gamle mand vandret som i blinde. Han vaklet et øieblik og støttet sig tungt paa skrivebordet. Et
