—Det er nu over et halvt aar siden, sa Burns rolig. Og endnu har han ikke vist sig. Jeg frygter ikke Delma. Det er en underlig fyr. Han er ikke som de fleste andre anarkister. Der har altid været en viss sympati mellem os. Han er en tiger, men en klok mand. Undres paa, om de nogensinde faar klo i ham? . . . Hans saga er nok ikke ute. Det vil det internationale politi faa at føle. Jeg er glad over, at jeg er ute av den suppedas. Det brygger nok snart op til et eller andet. Og kjender jeg lille Jacques ret, vil det bli en blodsuppe med meget krydder i. Nu er han vel i Paris, kan jeg tænke.
—Hvorledes ved du det?
—Det er bare en gjetning. Men han har allerede ryddet tilside en av de faa franske detektiver, som nogenlunde kunde hamle op med ham. Det var Achille Binet. Han blev for et halvt aars tid siden fundet i en jernbanegrøft mellem Köln og Aachen, Redpath fortalte mig det. Det var akkurat noget for en mand som Delma. Han er den frækkeste og dristigste terrorist, som lever, — siden Jaap van Huysmann stupte i San Franciskos gater. Den fyr er endnu istand til at lage verdenshistorie, mens vi høster jordbær, dyrker tobak og føder . . .
—Hysh, sa hun og la sin haand paa hans mund. Du maa ikke snakke saa . . ., der kommer nogen.
En automobil kom susende nedover gaten og stanser utenfor. En høi, statelig mand med hvitt haar steg ut og saa sig om. Saa gik han med lette og hurtige skridt ind i haven.
