her sat folk som Theophile Gautier og blusset av affektation, her slog Victor Hugo i de tynde borde, her drømte Henry Murger om sin sidste flamme, og her brøt Auguste Comte sin hjerne med de tanker, som skulle bane veien for en ny tids mænd.
Nu er de langhaarede romantikere med de blomstrede silkeveste forsvundet. Svarte kreoler og halvindianere fra Pampasen bander og sverger i de smale trapper, smaa pyntelige japanere tusler omkring i de mørke korridorer og en eller anden rik floridanegers avkom viser tænder i de øverste etager. Det er mange pudsige eksistenser som her lever med sin pike i tugt og ære og ellers gjør ret og skjel.
I et av gatens høieste huse, i nærheten av den store kemikalieforretning findes der i øverste etage et litet laboratorium med glastak. Verten fortæller, at det var her at kininen blev opdaget. Men selv denne opkvikkende oplysning har i aarenes løp ikke fristet mange. Laboratoriet er blit vertens smertensbarn, — dels fordi han ikke har kunnet bære det over sit hjerte at nedsætte leien og dels fordi private laboratorier ikke er i kurs.
Men nu var alle hans sorger slukket. En vakker dag kom der liv i de gamle retorter, gasen fræste under de digler, hvor efter sagnet kininen skulle ha faat sin daap.
Ikke for det, — han likte ikke de nye leieboere, som hadde okkupert hans øverste etage. Det var imidlertid stille og rolige folk, som næsten aldrig gik ut. De snakket ikke med nogen. Den vakre unge
