blev der slitt under mange kroners ekstrapres. Den lille grøngraa motor fra Ilmari Erkos verksted stod paa plads, to propeller av en usedvanlig størrelse var anbragt foran og over maskinen i horisontalt og vertikalt plan. Like under den øverste propel var der indbygget et litet rum med tre siddepladser. En bred glasrute i træverket gav utsigt til alle kanter. Der fandtes ikke styrehjul, men kun en styrestang med to haandtak, som kunde bevæges baade i høideog længderetning. To elektriske kontakter var anbragt paa styrestangen og kunde naaes ved en bevægelse med tommelfingrene, uten at hænderne forlot roret.
Utenfra lignet det indbygde rum en fugls legeme, som løp uti en spids med to brede svingfjere av gul seilduk. Men likheten med en fugl slog en mest, naar man saa vingerne. De var buet og løp ut i en spids som vingerne paa en falk. Ved en sindrik mekanisme kunde de slaaes sammen og hele aeroplanet var da pludselig forvandlet til en torpedoautomobil. Den var ogsaa forsynt med fire kraftige hjul, der syntes at kunne taale strabadserne paa en landevei.
Men det mest vidunderlige ved den fantastiske flyver var dog en mængde tynde kobberrør, som stak frem fra alle kanter som følehornene paa et insekt. De samledes alle i en liten firkantet metalkasse, som var anbragt like foran den bakerste
