boerne paa Nordstrand saa med forbauselse, hvorledes den ene pram efter den anden landet ved Ulvøen. Store pakkasser blev med megen forsigtighet baaret eller heiset op de bratte bakker, og en liten dverg stod nede ved stranden og dirigerte landsætningen. Der var noget hemmelighetsfuldt ved hele affæren, — noget som lugtet av smugleri og kaptein Frederick Marryat.
Endnu mere mystisk blev det, da mørket seg ind over Malmøsundet og en mægtig hvitgrøn lysning bredte sig utover fra Ulvøens top. Det var som om hele øens kalot straalte i et grønt, fosforagtig skin med lange, pludselige straalereflekser utover sjøen.
Den jevne borger, som sat paa sin veranda og nøt sin langpipe og sin pjolter, mindtes ikke at ha set slikt noget før og følte sig uvel. Han vilde ikke ha befundet sig bedre, om han i dette øieblik hadde staat mellem trærne paa toppen av Ulvøen og set ind i lyshavet, der fik den lille slette til at ligne en grøn sjø av bølgende lys.
Midt paa sletten stod der en underlig fantastisk kjæmpefugl med uhyre vinger av gult tøi. Og rundt omkring den eiendommelige flyver gik fem arbeidere og skruet og nittet under tre acetylenreflektorers vældige lyskraft. Det var ikke det almindelige norske tempo. Der arbeidedes med en feberagtig hast og man merket tydelig, at her
