brøt sit hode med et problem, som voldte ham store vanskeligheter. Og Erko forskanset sig bak sin litenhet. Han vaaket over sin fugl og dens hemmeligheter. Selv lord Ramsay, den berømte fysiker, fik intet at vite om de underlige omegastraaler, som hadde hat en saa eiendommelig virkning. Og professor Allers videnskabelige nysgjerrighet naadde ikke indenfor vingeflyverens brede bryst.
Da hændte der pludselig en aften noget merkelig, som Ralph Burns aldrig glemmer.
Han blev en aften kaldt op paa Fjelds værelse. Denne sat smilende paa sengekanten og viftet med et telegram.
—Hør nu, Burns, sa Fjeld. Lat os tale alvorlig sammen om Saimlers og Delmas forsvinden. Hvad mener nu De?
Burns klødde sig betænksomt bak øret.
—Det er en fiasko, sa han likefrem. Jeg er bydetektiv og her oppe paa landet svigter min næse mig . . .
Fjeld bøiet sig henimot ham.
—Sig mig, hvad vilde De ha gjort, hvis De skulde greie Dem ut av en slik knipe, som Delma og Saimler var i?
Burns saa dypsindig ut.
—Fan’ ta mig, om jeg vet det, sa han likefrem. Var det endda i en storby . . .?
