skulde vove sig ut paa landsbygden, hvor deres sprog hurtig vilde røbe dem.
Der stod vagter omkring administrationsbygningen, men de hadde intet kunnet opdage. Ingen mistænkelige personer hadde vist sig.
Man begyndte at miste interessen for de to rømlinge. Antagelig hadde de forvildet sig paa fjeldet og fundet døden. Burns forbandelser blev svakere for hver dag, som gik, saa meget mere som han fik en utmerket behandling. Der kom en mængde hyggelige mennesker paa besøk for at bese det europæiske anlæg. En dag kom selve lord Ramsay, den bekjendte fysiker, og efter ham fulgte den ikke mindre berømte professor dr. Allers, som hadde opdaget poliomyelitspirillen. Den lille germaner med det lange skjeg og de store briller var meget interessert i alt og alle. Han hadde med sig som alle tyske professorer en elev, hvis hovedsagelige beskjæftigelse det var at trække folk hen i krokene og berømme sin mentors enorme viden og produktivitet.
Professor Allers interesserte sig ogsaa sterkt for den sidste begivenhet, der hadde git Saaheim verdensberømmelse som de sorte gribbes kirkegaard. Og han yndet særlig at tale indgaaende om saken med Burns, som ikke sparte paa sin fortrolighet og sit gode humør.
Men Fjeld blev alvorligere for hver dag. Han
