evangelium . . . De sorte gribbe skulde beherske verden . . . Hadde de ikke set telegrammet fra Hamburg? Storindustrien skulde knuses under arbeiderens hæl . . . Landet skulde skifte herrer . . . Arbeiderne skulde ta tøilerne, og kapitalisterne krype inde mellem sine slavetemplers ruiner og æte støv . . . . Veien gik til hovedstaden! Der skulde de møtes alle. Fra Notodden, Drammensdalen, Borregaard, Hafslund og Kykkelsrud skulde de komme med børn og kvinder mellem sig. Alt skulde trædes under hæl nu, indtil rollerne var ombyttet. Der behøvdes bare et løsen: 5 kilo dynamit over Rjukans kraftstation!
Polakken stanset anpusten, og arbeiderne stirret mørkt frem for sig.
—Du har vort ord, sa en svenske, og vi stoler paa vore ledere. Men ve dem, om de bedrager os!
—Kapitalisternes helvede skal bli arbeidernes himmerike, snerret polakken. Har vi ikke skaffet dere vaaben. Og staar ikke ingeniørerne og formændene dernede bak murene og skjælver for vor hevn? . . . Gribbene kommer, siger jeg . . . de har verdens lykke i sit neb . . .
—Bare de ikke tar brødet fra os, sa en finlænder. Vi kan ikke leve av dine løfter.
—Hold mund, finlænder, skrek polakken. Du kjender vor ulykke. Vi træller som slaver,
