Luftkrydseren »Hansa III« steg langsomt op over Kjøbenhavn. Den vældige kolos vugget magelig i en svak nordenbris, mens de svære træpropeller durede sin ensformige melodi ned til byens vaagnende hundredetusinder.
Sundet laa der som en smal, lyseblaa kile, og de store fuldriggere, som stevnet sydover med svulmende seil, lignet smaa hvite sommerfugler, der flagret omkring i soldisen.
Alt var saa fredelig og smukt: Den friske og vakre morgen med guld og glitter over Danmarks sletter, den koselige kaffestemning i kupeerne og den nytændte frokostcigar, som kastet en behagelig, dæmpet, blaalig skygge over det glade og livlige selskap. Der var ingen luftsyke damer, ingen skrikende unger, ingen slette pianister, ingen svigermødre. Alt var fred og hvile.
