Hopp til innhold

Side:De Sorte Gribbe (1913).djvu/107

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de smaa nationer bør gaa foran i vor store verdensrevolution. Vi forbereder store ting i England, men tiden er ikke inde endnu. Det kan saaledes ikke skade at vi foretar et litet streiftog mot nord. . . . Gribbene tørster efter blod. . . . . Er De parat, Delma?

En mørk soignert yngling med blaserte træk reiste sig og bukket.

—Er maskinerne iorden? fortsatte Saimler.

—Mine gribbe er de bedste, som nogensinde er gaat ut av Voisins verksted, sa den unge laps overlegent.

Saimler saa næsten ømt paa den unge mand.

—Vort haab staar til dig, sa han venlig. Du er Francois Delmas søn og Jaap van Huysmann har ledet dine studier i anarkismens bibel. Naar jeg er borte vil du staa som leder av den store anarkistiske verdensliga. Din far forsvandt sporløst efter et togt i Norge. Huysmann døde paa sin plads i San Francisco. Jeg er den sidste av den gamle garde. . . Vær forsigtig med dit liv, Jacques Delma . . .!

Den unge mand reiste sig og bukket — ikke uten en viss ærbødighet. I næste øieblik var det, som hans ansigtstræk stivnet, der gjød sig en gulgrøn glans utover hans pupiller. De andre saa forbauset paa ham.

Pludselig rev han en revolver ut av baklommen og skjøt lynsnart ut vinduet.