Seks revolvere lynte i seks hænder.
—Hvad var det? hvisket Saimler og sprang som en tiger hen til vinduet.
—Det var et ansigt, svarte Delma hurtig. Jeg saa det tydelig. En mand med et stort, rødt skjeg stod med øret til ruten. Han trak hodet væk, da jeg skjød . . . Se der er merket efter kulen! . . . Men hvad er det?
Delma pekte forbauset paa vinduet.
Der var to huller i ruten.
Saimler rynket brynene.
—Den mand derute i haven har ikke bare set os, men han har hørt, hvad vi har talt om. Det ene hul skyldes Delmas revolver, det andet er skaaret ut med en diamant.
—Han maa ikke komme levende herfra, skrek Delma.
—Det vil han heller ikke, sa Saimler og trak kraftig i en streng. Der hørtes en underlig skrapende lyd, det klang i metal og nede fra haven lød der en svak, hvinende klynken som et barn der ikke faar sin vilje. Men pludselig skar det over i et forfærdelig brøl, der runget som et kampskrik ind i den stjernestille aften.
