—Vi er her allesammen, sa han paa engelsk med en tynd, litt hæs stemme. Allesammen uten Jones. Vet nogen, hvor han er blit av.
—Han forsvandt i Kristiania, svarte en lys mand med et tyndt, smalt ansigt. Han blev væk for os. Hans tøi staar endnu hos mig, men hans pas og legitimationer har jeg for sikkerhets skyld brændt. Det kunde bragt os i klemme. Vi har faat en djævel av en opdagelseschef, som aldrig lar os i ro. Det er et rent helvete hjemme nu, siden regjeringerne har tat affære. Der maa gjøres noget, chef.
—Si mig, Andersen, hvormange er der i organisationen nu?
Den lyse nordmand lænte sig ivrig fremover.
—Vi er over 1400 mand, sa han. Vi arbeider godt, kan De tro. Der er misfornøielse med lederne. Kyrre Grepp og Tranmæl greier ikke at holde sig længer. Snart sparkes de ut, . . som alle der føder os med trusler og teorier istedetfor handling. Parolen er: Ned med storindustrien, ned med bankerne, ned med storting og regjering, væk med alt tvungent arbeide, til helvete med familie og religion.
—Et tamt program, sa Saimler koldt.
—Rigtig, chef, sa nordmanden med noget i retning av et smil. Men der er ikke krutt nok i folk deroppe. Der findes tilstrækkelig av stor
