han. En tynd gasstraale i ansigtet slaar den sterkeste mand til jorden. Det er fremtidens krigskunst. Man vil ikke længer komme til at bruke kulesprøiter, men gassprøiter, som vælter giftige luftbølger mot fienden. Det er humant, smertefrit og forholdsvis ufarlig. For sikkerhets skyld skal vi sikre os denne fiendes uvirksomhet med nogen gram av Billroths blanding. — Han fandt frem vaktmesterens lommetørklæ og bandt det haardt om hans mund og næse og fugtet det med nogen draaper av en medicinflaske.
Nede i kjelderen sat Erko borte i et hjørne og tørret blodet av sit ansigt. Fjeld ilte bekymret hen til ham.
— Er du saaret? hvisket han hæst.
Erko smilte. — Jeg kom mig ikke undav tidsnok. Og saa kastedes jeg som en football hen i hjørnet her. Jeg trodde min sidste time var kommet og hadde sandt at si forberedt mig paa en tur til de evige jagtmarker. Men nu merker jeg, at det ikke er saa farlig bevendt med mine knokler . . . Og disse fillerifterne i ansigtet skal ikke ta livet av nogen. Saa nu kan vi ta fat . . .
Dvergen reiste sig resolut og strøk blodet væk. Fjeld tok ham paa sine arme og bar ham med en fars forsigtige omhu hen til panserhvælvet.
Dvergen klappet i hænderne. — Se, sa han, døren er sprængt, som var den av glas. Det forjættede land ligger aapent for os . . .
Eksplosionen hadde været av en overvældende styrke. Den tykke staaldør var splintret, som om den var rammet av et panserbrytende projektil. Den var slitt av sine hængsler, og et gapende hul aapnet en bekvem vei til hvælvets indre. Vældige staalsplinter var løsnet og hundreder av sprækker i alle retninger viste eksplosionens magt. Med et litet staalspæt utvidet Fjeld aapningen, saa krøp de ind i hvælvet.
De tok et hurtig overblik over situationen. Det var to jernpengeskape av den almindelige konstruktion.
