Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIX

Vers om alle mulige Gjenſtande. Arbeidet ſendte han Petter Daſs til Gjennemſyn. Dennes Svar er i høi Grad overgivent: i en lyſtig Revu lader han alt, hvad Nyſteds „poetiſke Pibe“ har fremtryllet, pasſere forbi. Rigtignok beder han undſkyldt, at han efter ſin Vane ſaaledes ſlaar Gjækken løs:

„Det hellere faldt For langt
I Verden at forblive,“

og beder ham ei lægge hvert Ord „paa gylden Vegt.“ Men den krænkede unge Digter ſvarede i alvorlige Alexandriner og gav at forſtaa, at

„en velment ringe Digt
Den ikke bør anſees med Haanligheds Geſicht.“

Han finder det raadeligſt at lægge Pen og Blæk bort for Fremtiden, og ytrer kun Frygt for, at Kritiken ſkal gaa Landet rundt. Daſs beklager i ſit Svar ſin overgivne Skjemt, hvormed intet ondt var ment. Men Ole Nyſted lod det, ſom det ſynes, bero med dette førſte Forſøg paa Digterbanen.

En ſand Forfriſkelſe for Aand og for Legeme nød Petter Daſs under ſine Ophold i Bergen, der var hans ſom alle Nordlændingers egentlige Hovedſtad. Der var et Liv og en Virkſomhed, ſom tiltalte ham, — man læſe kun den levende Skildring af den bergenſke Trafik, ſom han giver tilbedſte i Viſerne om denne Byes Brand i 1702. Det var ogſaa ſom den driſtige Forretningsmand, Daſs kom der, om end Sagnet gjør ſig ſkyldig i Overdrivelſe, naar det lader ham ſtaa paa Bryggen og ſælge ſin Fiſk ſom en anden Jægteſkipper. Hans Befordring var en af hans egne Jægter; han kommer, ſiger han, til Bergen „i Nordfar-Stevne,“ og Opholdet der kalder han ſin „Ligge-Tid.“ Dog blev ikke Preſten og Digteren glemt for Handelsmanden: den gamle Hanſeſtad huſede jo Tvillingrigernes feirede Digterinde,