end Smag og en tiltrækkende Fremstilling. Al verdslig Digtning laa ham fjernt; men han fordybede sig gjerne i vanskelige theologiske Emner. Gunnerus kjendte af ham et utrykt Skrift, som nu synes at være forsvundet, en Udlægning af Salomos Høisang, der var saa vidløftig, at Forklaringen af de sytten første Vers udgjorde 1303 Sider i Kvart[1]. Med Dass kom han i en theologisk Skriftvexel, der førtes paa Latin; han forsvarede Tilværelsen af virkelige Atheister, noget som Dass benegtede. I Grunden hvilede Tvisten paa en Misforstaaelse, idet Dass mente, at intet Menneske var ganske uden Troen paa en Gud, medens den anden tænkte paa de kristnes Gud. Begges originale Indlæg er bevarede og giver ganske godt Indblik i de to Venners helt forskjellige Anlæg og Maner. Bredal skriver udførlig, lærd og smager noget af Pedanten, den anden kort, fyndig og skarpt. Den første bliver stødt og bitter; han lader sig endog forlyde med, at Dass stoler vel meget paa sin Velstand, sine fornemme Velyndere og sin sjeldne Veltalenhed: det er Støtter, som kan briste, og han vil falde med dem. Dass afviser i sit Svar kortelig disse Personligheder, foreslaar godmodig at ende denne lærde Strid, som han er hjertelig kjed af, og slaar over i Modersmaalet med et trohjertigt Digt paa sin vante Vis. Denne Tilnærmelse var uimodstaaelig, og Magisteren svarer paa Vers, saa godt han kan[2]. Dass tog broderlig Del i sin Vens mange huslige Bekymringer, trøstede ham ved hans Hustrus Død og sendte ham en Række
- ↑ Gunnerus’s Hiertenbrief S. 29. Et andet Skrift af ham har Forf. seet i Kjøbenhavn (st. kgl. Bibl., Ny kgl. Saml. 4to 2122 h), en Ligprædiken over hans Kapellan Jens Snoghs tredje Kone Gjertrud Stefansdatter, skreven med Bredals egen, ualmindelig smukke og sirlige Haand, og forsynet med Biskop Schletters egenhændige Anbefaling til Trykken.
- ↑ Epistolæ de Atheismo i Original i Thjems Vidensk. Selsk. 4to 60.
