Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXVII

end Smag og en tiltrækkende Fremſtilling. Al verdslig Digtning laa ham fjernt; men han fordybede ſig gjerne i vanſkelige theologiſke Emner. Gunnerus kjendte af ham et utrykt Skrift, ſom nu ſynes at være forſvundet, en Udlægning af Salomos Høiſang, der var ſaa vidløftig, at Forklaringen af de ſytten førſte Vers udgjorde 1303 Sider i Kvart[1]. Med Daſs kom han i en theologiſk Skriftvexel, der førtes paa Latin; han forſvarede Tilværelſen af virkelige Atheiſter, noget ſom Daſs benegtede. I Grunden hvilede Tviſten paa en Misforſtaaelſe, idet Daſs mente, at intet Menneſke var ganſke uden Troen paa en Gud, medens den anden tænkte paa de kriſtnes Gud. Begges originale Indlæg er bevarede og giver ganſke godt Indblik i de to Venners helt forſkjellige Anlæg og Maner. Bredal ſkriver udførlig, lærd og ſmager noget af Pedanten, den anden kort, fyndig og ſkarpt. Den førſte bliver ſtødt og bitter; han lader ſig endog forlyde med, at Daſs ſtoler vel meget paa ſin Velſtand, ſine fornemme Velyndere og ſin ſjeldne Veltalenhed: det er Støtter, ſom kan briſte, og han vil falde med dem. Daſs afviſer i ſit Svar kortelig disſe Perſonligheder, foreſlaar godmodig at ende denne lærde Strid, ſom han er hjertelig kjed af, og ſlaar over i Modersmaalet med et trohjertigt Digt paa ſin vante Vis. Denne Tilnærmelſe var uimodſtaaelig, og Magiſteren ſvarer paa Vers, ſaa godt han kan[2]. Daſs tog broderlig Del i ſin Vens mange huslige Bekymringer, trøſtede ham ved hans Huſtrus Død og ſendte ham en Række

  1. Gunnerus’s Hiertenbrief S. 29. Et andet Skrift af ham har Forf. ſeet i Kjøbenhavn (ſt. kgl. Bibl., Ny kgl. Saml. 4to 2122 h), en Ligprædiken over hans Kapellan Jens Snoghs tredje Kone Gjertrud Stefansdatter, ſkreven med Bredals egen, ualmindelig ſmukke og ſirlige Haand, og forſynet med Biſkop Schletters egenhændige Anbefaling til Trykken.
  2. Epistolæ de Atheismo i Original i Thjems Videnſk. Selſk. 4to 60.