Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIV

Nordlandske Sild,“ af Rav og Rækling, og giver ham i Kommission at kjøbe Hermelin: „min Kone hænger mig over for For til en Kjole, og her er de altfor kostbare“ o. s. v. Det er dog naturligvis mest om Sønnen, Brevene handler: „Eders Søn er ellers ved god Helbred og skikker sig vel, saa I faar nok Glæde af ham. Maa ikke fortryde at lade det følge, som rekvireres til en smuk Mand at perfektionere! Gud har lavet det saa vel for eder, at det var Synd, han skulde ikke participere derudi, endog han i Sandhed holder sig saa tarvelig som nogen kan. Uden Skamme maa han endelig gaa, efterdi han hører godt Folk til.“ Det synes altsaa, som om Faderen har været vel knap med at sende Tærepenge. I det andet Brev heder det: „Eders Søn tager ret vel af Sted, lever smukt og skikkelig og varer med Flid paa sin Bog; han studerer nu af al Magt til sin Attestats.“ Han raader forresten til at sende Pengeremisserne gjennem ham og ikke direkte til Sønnen; „thi de undse sig da mere at depensere, naar de skal efter Haanden tage dem af deres Haand, de bær nogen Undseelse for, end naar de har dem i deres egen Disposition. Jeg ved af mit eget Exempel, at naar man er paa den Alder og ikke selv har forsøgt, hvor sur en Skilling er at fortjene, ved man ikke heller ret at menagere den.“ Anders Dass tænkte med det første at blive færdig ved Universitetet og derefter drage hjem over Bergen, hvor han haabede at møde sin Fader[1].

  1. Efter Jesperssøns originale Breve, dat. Khvn. d. 23de Juli 1692 og 22de Febr. 1693, tilhørende Thjem Vidensk. Selsk. fol. 248. — Det sidste Brev indeholder en ret merkelig Ytring, der fortjener at medtages. Dass havde nedsendt et Bønskrift for Herr Kristofer Todal, der, uvist af hvad Grund, i 1692 var entlediget fra sin Stilling som Sogneprest i Verø. „Den Supplik, I sendte ned for Todal,“ skriver Jesperssøn, „har de slaget af i Kancelliet. Der er Naadsens Dør meget hart tillukt, — Gud trøste dem, der skal nødes at søge der Hjelp! Vil dog med allerførste overgive den til Hans Majestæt selv, og haabes da at nyde en naadigere Expedition.“