Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIV

Nordlandſke Sild,“ af Rav og Rækling, og giver ham i Kommisſion at kjøbe Hermelin: „min Kone hænger mig over for For til en Kjole, og her er de altfor koſtbare“ o. ſ. v. Det er dog naturligvis meſt om Sønnen, Brevene handler: „Eders Søn er ellers ved god Helbred og ſkikker ſig vel, ſaa I faar nok Glæde af ham. Maa ikke fortryde at lade det følge, ſom rekvireres til en ſmuk Mand at perfektionere! Gud har lavet det ſaa vel for eder, at det var Synd, han ſkulde ikke participere derudi, endog han i Sandhed holder ſig ſaa tarvelig ſom nogen kan. Uden Skamme maa han endelig gaa, efterdi han hører godt Folk til.“ Det ſynes altſaa, ſom om Faderen har været vel knap med at ſende Tærepenge. I det andet Brev heder det: „Eders Søn tager ret vel af Sted, lever ſmukt og ſkikkelig og varer med Flid paa ſin Bog; han ſtuderer nu af al Magt til ſin Atteſtats.“ Han raader forreſten til at ſende Pengeremisſerne gjennem ham og ikke direkte til Sønnen; „thi de undſe ſig da mere at depenſere, naar de ſkal efter Haanden tage dem af deres Haand, de bær nogen Undſeelſe for, end naar de har dem i deres egen Dispoſition. Jeg ved af mit eget Exempel, at naar man er paa den Alder og ikke ſelv har forſøgt, hvor ſur en Skilling er at fortjene, ved man ikke heller ret at menagere den.“ Anders Daſs tænkte med det førſte at blive færdig ved Univerſitetet og derefter drage hjem over Bergen, hvor han haabede at møde ſin Fader[1].

  1. Efter Jeſpersſøns originale Breve, dat. Khvn. d. 23de Juli 1692 og 22de Febr. 1693, tilhørende Thjem Videnſk. Selſk. fol. 248. — Det ſidſte Brev indeholder en ret merkelig Ytring, der fortjener at medtages. Daſs havde nedſendt et Bønſkrift for Herr Kriſtofer Todal, der, uviſt af hvad Grund, i 1692 var entlediget fra ſin Stilling ſom Sognepreſt i Verø. „Den Supplik, I ſendte ned for Todal,“ ſkriver Jeſpersſøn, „har de ſlaget af i Kancelliet. Der er Naadſens Dør meget hart tillukt, — Gud trøſte dem, der ſkal nødes at ſøge der Hjelp! Vil dog med allerførſte overgive den til Hans Majeſtæt ſelv, og haabes da at nyde en naadigere Expedition.“