lærer for dem sin Svoger og tidligere Discipel Sten Wirthmand, der opholdt sig hos ham fra 1685 til 1688, da Gutterne sattes i Bergens Skole. Den ældste af dem døde som Skolediscipel i Bergen i Begyndelsen af 1691 og blev der begraven[1].
Den yngre Søn, Anders, blev Student i Kjøbenhavn, rimeligvis i 1691. Dass var saa heldig i sin Fætter Dr. Peter Jesperssøn at kunne skaffe sin Søn en formaaende Beskytter og et udmerket Tilsyn i Hovedstaden. Jesperssøn havde efter sin Udenlandsreise aflagt et kort Besøg hjemme paa Helgeland, men saa siden ikke sit Fødeland igjen. Hans fremragende Evner, navnlig en uimodstaaelig Veltalenhed, bragte ham fra en kortvarig Ansættelse som Landsprest paa Fyn til den anseelige Stilling som Kongens Konfessionarius, medens en kongelig bulla udnævnte ham til Doktor i Theologien. Han var den mest ansete og inflydelsesrige af Rigets Geistlighed; som Prædikant gjaldt han for den ypperste; man kaldte ham oratorom Phoenix, „Herrens Gyldenmund.“ Af os fortjener han ligesaameget at mindes som den, der faderlig tog sig af sine unge Landsmænd i Hovedstaden. Det var ham, der var Peter Tordenskjolds første Støtte i Kjøbenhavn.
Anders Dass’s Ophold ved Universiitetet fornyede de to Fætteres gamle Venskab. Vi har endnu levnet et Par Breve fra Jesperssøn til Dass af Aarene 1692 og 93. Doktoren takker ham for den kjærkomne Sending af „eders gode
- ↑ Aaret angivet af A. Dass; han var død før 13 Febr. 1691, da Faderen i sit ovennævnte Brev til P. Krog taler om sin „eneste Søn.“ Erlandsen (Tromsø Stifts Geistl. S. 58): „Lars D., døde ugift, som Student, 1691 i Bergen paa Hjemrejsen fra Kjøbenhavn, 16 Aar gammel;“ Alderen er maaske rigtig, men det øvrige maa være galt. Den neden aftrykte Liste over P. Dass’s Viser har: 1686.
