… Er det Taksigelse for min Sved og Umage, jeg Tid efter anden i Prædikestolen for hannem efter Begjær i forleden Vinter havde?“ „Efterdi jeg ved Guds Aands naadige Bistand agter at være, leve, blive og dø en ærlig Prestemand, trods Djevelen og alle admirable Kalumnianter, da vil jeg have Herr Mag. efterfølgende Poster erindret: 1. Her ligger Herr Magisters skriftlige Afbedelse for sin forrige begangne mod mig Skjelds- og Skjænds-Ord, hvilken er hos mig i god Forvaring; 2. Her blev talt af Herr Magister nogle Ord paa Nesne over Bordet om etc., hvorpaa fire Mennesker blev skudt til Vidne, NB samme fire Mennesker ere endnu i Live; 3. Her er flere end jeg, som sig i lige Tilfælde besværger, kan derfor ei forundres over min Skjebne, thi jeg er ikke bedre end mine Brødre i Verden; 4. Her er paa min Side en god Samvittighed: hic murus aheneus esto, nil conscire sibi, nulla pallescere culpa; 5. Jeg er bono Deo resolveret, at Almuen i mine residerende Kapellaners Kirker efter lovlig given Varsel paa Kirkebakkene skal nu med første uden al Venne-Følge give sandfærdig Skudsmaal om mit Liv, Levnet og Lærdoms Forhold blandt dennem; haver da Herr Magister nogen Instants derimod, ville han lade sig paa Aastederne finde[1].“
Paa dette Brev fulgte hverken Svar eller Penge. Tvertimod skrev Munch til Bispen et Klageskrift over Sogneprestens uretfærdige Behandling af Kapellanerne, fuldt af Beskyldninger for Ubillighed, Nærighed o. s. v. Trondhjems Biskop, Krog, der ialfald ligeoverfor Petter Dass stedse viste sig som en retsindig overordnet, maa strax have sendt denne Klageskriftet; thi allerede 13de Februar 1691 havde
- ↑ P. Dass’s Brev til P. Munch, dat. Alstahaug d. 28de Jan. 91, i Thj. Vid. Selsk. Mskr. fol. 248.
