Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XVII

… Er det Takſigelſe for min Sved og Umage, jeg Tid efter anden i Prædikeſtolen for hannem efter Begjær i forleden Vinter havde?“ „Efterdi jeg ved Guds Aands naadige Biſtand agter at være, leve, blive og dø en ærlig Preſtemand, trods Djevelen og alle admirable Kalumnianter, da vil jeg have Herr Mag. efterfølgende Poſter erindret: 1. Her ligger Herr Magiſters ſkriftlige Afbedelſe for ſin forrige begangne mod mig Skjelds- og Skjænds-Ord, hvilken er hos mig i god Forvaring; 2. Her blev talt af Herr Magiſter nogle Ord paa Nesne over Bordet om etc., hvorpaa fire Menneſker blev ſkudt til Vidne, NB ſamme fire Menneſker ere endnu i Live; 3. Her er flere end jeg, ſom ſig i lige Tilfælde beſværger, kan derfor ei forundres over min Skjebne, thi jeg er ikke bedre end mine Brødre i Verden; 4. Her er paa min Side en god Samvittighed: hic murus aheneus esto, nil conscire sibi, nulla pallescere culpa; 5. Jeg er bono Deo reſolveret, at Almuen i mine reſiderende Kapellaners Kirker efter lovlig given Varſel paa Kirkebakkene ſkal nu med førſte uden al Venne-Følge give ſandfærdig Skudsmaal om mit Liv, Levnet og Lærdoms Forhold blandt dennem; haver da Herr Magiſter nogen Inſtants derimod, ville han lade ſig paa Aaſtederne finde[1].“

Paa dette Brev fulgte hverken Svar eller Penge. Tvertimod ſkrev Munch til Biſpen et Klageſkrift over Sognepreſtens uretfærdige Behandling af Kapellanerne, fuldt af Beſkyldninger for Ubillighed, Nærighed o. ſ. v. Trondhjems Biſkop, Krog, der ialfald ligeoverfor Petter Daſs ſtedſe viſte ſig ſom en retſindig overordnet, maa ſtrax have ſendt denne Klageſkriftet; thi allerede 13de Februar 1691 havde

  1. P. Daſs’s Brev til P. Munch, dat. Alſtahaug d. 28de Jan. 91, i Thj. Vid. Selſk. Mſkr. fol. 248.