ania, Dr. Hans Munch, der faa Aar efter blev forfremmet til Biskop i Kristianssand og omsider døde som Kristiania Biskop „af Sovesyge.“ Ligesom denne uduelige og lidet værdige Prælat skyldte en Smule Slegtskab med Kristian den 5tes Frille baade Doktorgraden, som han fik uden Disputats, og sine hurtige Fremskridt paa Embedsbanen, saaledes synes han selv at have trukket Broderen med sig og hjulpet ham længere frem, end denne trættekjære og uhæderlige Mand fortjente at naa. Da Mag. Paul ordineredes, sluttedes i Biskop Krogs Overvær en saadan Akkord mellem ham og Petter Dass, at den første skulde oppebære dennes tilgodehavende Indtegter af Nesne mod en Sum af 100 Rdl., der skulde afbetales terminvis; da han indsattes af Provsten i sit Embede, forstrakte Petter Dass ham med Penge; da han strax efter giftede sig med en forældreløs Prestedatter og ingen af hendes Frænder vilde paatage sig det, holdt Dass Bryllupet i sit Hus og bestred alle Udgifterne derved. Vinteren efter laante han ham, hvad han trængte til sin Husholdnings Tarv. Tiden led, og Dass saa intet til Betalingen, men hørte nok ymte om, at Skyldneren tidt og ofte forgreb sig paa hans gode Navn og Rygte. Høsten 1690 lod han da sin Tjener reise til Magisteren om Pengene, „men nød ei den Ære at se hverken Brev eller Penger, saa min Forhaabning paa den ene Side om Gjensvar, paa den anden Side om Betalning blev i begge Dele frustreret“. I et senere Brev til Munch klager Dass i fyndige og hvasse Ordelag boer dennes utaknemlige og uværdige Adfærd; Sten Wirthmand havde fortalt ham og vilde under Ed vedstaa sine Ord, „at Herr Magister med stor Bitterhed ei alene mod min ringe Persone, Navn og Levnet, men end og mod mit hellige Kald, Gaver og Embede haver sig ladet forlyde. Er det Betaling for mine laante Penger?
