Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XV


Foruden Sognepreſten var der reſiderende Kapellaner i Hovedſognet, i Nesne og i Vefſen. Disſe holdt desuden for det meſte Hus-Kapellaner. Det var altſaa et temmelig talrigt Samfund af Geiſtlige, i hvis Spidſe Petter Daſs var ſtillet. Forholdet mellem Sognepreſten og de faſte Kapellaner var nøie beſtemt i den Trondhjemſke Reformats af 1589, et for dette Stift eiendommeligt, merkeligt Dokument: De ſkulde kaldes af Sognepreſten, deres Løn var faſtſat i Reformatſen, og ligeoverfor Sognepreſten, „Paſtor,“ ſom han kaldes, ſkulde Kapellanen „ſig ſom en Søn imod ſin Fader i alle Maader forholde.“ Den førſte havde i hvert Sogn de visſe, den reſiderende Kapellan eller „Vice-Paſtor“ de uvisſe Indtegter, ſaaledes ſom Petter Daſs ſelv i „Nordlands Trompet“ med den ſtørſte Nøiagtighed angiver[1]. Her var Friſtelſe nok til Overmod og Undertrykkelſe fra den overordnedes Side og til Intriger og Misfornøielſe hos Kapellanerne[2]:

„De ſiger, det er deres Arbeid og Sved,
Men fremmede Tænder forlækres derved,
Saa ſker her forbiſter Aſpecter.“

Men Petter Daſs’s aabne og ligefremme Karakter, den Djærvhed og Frimodighed, der laa i hans Væſen, gjorde ham mer end de fleſte andre ſkikket for en ſaadan Stilling og ſikrede ham ſaavel hans Menigheders ſom de ham underordnede Preſters Venſkab og Agtelſe.

En enkelt Undtagelſe fandt dog Sted. Den Preſt, der i 1689 fulgte ham ſom reſiderende i Nesne, Magiſter Paul Munch fra Falſter, ſkulde volde ham mange Ubehageligheder. Han var en Broder af den daværende Stiftsprovſt i Kriſti-

  1. „Nordlands Trompet“ Side 85.
  2. Man læſe Daſs’s Betragtninger i denne Anledning i „Nordlands Trompet“ Side 102—103.