Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XIV

„uden al Løn,“ derpaa ſyv Aar „og imidlertid intet havt andet end det uvisſe at leve af.“ Det gik efter Ønſke, og Daſs udnævntes allerede den 18de Mai til Sognepreſt i Alſtahaug. Han indſattes af Trondhjems nye Biſkop, Dr. Peter Krog, der ſamtidig ordinerede Magiſter Paul Munch til hans Eftermand i Nesne.

Alſtahaug Preſtegjeld er ſelv efter ſin nuværende Udſtrækning et godt Kald; men det er intet mod, hvad det var paa Petter Daſs’s Tid, Det beſtod dengang af de nuværende Preſtegjeld: Alſtahaug, Vefſen, Nesne, Hemnes, Mo, Herø, Tjøttø og Hatfjelddalen, der nu tilſammen tæller henved 28,000 Menneſker. Allerede Peder Clausſøn taler om Alſtahaug ſom et rigt Kald; „der pleier“, ſiger han, „at være 900 Bønder, og er i denne Tid vel mere end 1000, ſaa at en Sognepreſt kan vel aleneſte udi ſit Offer og Offertold faa hedenved 2 eller 3 Hundrede Vaager Tørfiſk hvert Aar, foruden ſin Tiendekorn og Tiendefiſk og anden ſaadan Herlighed.“ En Preſt deroppe, ſiger han, kan „leve ſom en Herre.“ Alſtahaug var paa Daſs’s Tid ganſke viſt, hvad det kaldes i en omtrent ſamtidig Optegnelſe, „det rigeſte og ſormuendſte Kald, ikke alene i Nordlandene, men i al Trondhjems Stift.“ Petter Daſs drev derhos ſom ſaamangen Nordlandſk Preſt paa den Tid Jægtebrug ſom Biſysſel. Han havde flere Jægter, hvis „Opſaat“ endnu er at ſe ved Alſtahaug, og ſkal ved denne Bedrift have tjent mange Penge. Naar dertil kommer, at han førte et tarveligt og nøiſomt Liv og var en god Husholder, vil det let forſtaaes, at der af de rigelige Indkomſter blev en hel Del tilovers; der fortælles, at han blev iſtand til at opkjøbe alt Kongens Gods i Vefſen, „hvilket er det allerſkjønneſte Gods i alle Nordlandene[1].“

  1. Dette ſiges i en i Rigsarkivet beroende Klage over Mag. Anders Daſs, fremſat 1718 af Ole Broch, reſiderende Kapellan i Vefſen.