Forfatter er paapeget, tør vel skrive sig fra den sidstes Ophold i Nærø Prestegaard[1].
Dette Ophold varede en fem sex Aar. Han undervistes af sin Onkel og bestemtes af denne for den studerende Vei. Mosteren, der forresten roses som en hæderlig og gudfrygtig Kvinde, skal have været streng og haard mod ham, hvorom P. Dass’s Sønnesøn og første Biograf, Albert Dass, har opbevaret en liden Fortælling. En Dag, fortæller han, havde Presten givet ham en Lexe at lære; men Mosteren jog ham ud at hugge Ved isteden. Da Manden satte hende irette derfor og sagde: „Er det paa den Maade, Drengen skal studere og blive Prest?“ svarede hun: „Naar der blir Prest af ham, blir der og en Smør-Tønde af min R…“ Hun skulde dog opleve at se ham baade som Prest og i den Stand, at han kunde yde Gjengjeld for, hvad godt han havde nydt i hendes Hus. Thi da, som Volquarts siger,
I Ild og Vand hun Prøve stod,
Da Hus og Gaard afbrændte,
Da Mand og Søn de i een Flod
Tilsammen Livet endte, —
da blev Pleiesønnen den, der ydede den gamle en sønlig Haandsrækning. Hun overlevede ham og døde i en Alder af 84 Aar i 1709.
„Jeg svæved hid og did alt under andres Naade,“ siger Petter Dass i sit „Levnetsløb,“ og det synes virkelig, at han paa en Maade har levet paa Omgang hos Moderens Familie. Fra Nærø er han udentvivl flyttet til en anden Moster, der var gift med Sorenskriveren paa Helgeland, Jesper Hanssøn, hvor de holdt Huslærer[2]. Af dem
- ↑ Se L. Dietrichson i Den norske Poesis Hist. I 77.
- ↑ Dette Ophold omtales ikke af Alb. Dass, men kun saaledes kan P. Dass’s Ord til Peter Jesperssøn i Tilegnelsen af Katekismus-Sangene forklares:
„Vi ginge tilsammen i Skole og Tvang.“
Fra Huslærerens Undervisning sendtes P. Jesperssøn i Trondhjems Skole og gik der, til han blev Student.
