Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V

frygtig, husholderiſk og ferm Kone. Volquarts, denne Slegts utrættelige Lovpriſer, digter om hende:

„Er en Martha fordum blevet
For Hus-Raadighed opſkrevet,
Er Marine Gudsfrygt klar,
Da var dette Søſterpar
Begge ſamlet i dit Bryſt,
Disſe Dyder var din Lyſt.“

Men nu ſad hun i trange Kaar og ſaa ingen Udvei til at forſørge ſine fem ſmaa Børn ved egne Kræfter. Hun maatte da ty til Venner og Frænder, der fordelte Børnene mellem ſig. Saaledes blev Petter ſat i Huſet hos ſin Moſter Anna Falch, der var gift med Nils Mikelsſøn Arctander, ſom netop var bleven Sognepreſt til Nærø i Namdalen.

De to ſmaa Sogne, ſom udgjør Nærø Kald, beſtaar hovedſagelig af Øer, liggende langt ude tilſøs. Preſten boede for ſig ſelv paa den Ø, hvor Hovedkirken laa, ved brede Sund ſkilt fra alt menneſkeligt Samkvem. De haarde Søreiſer, de daglige Farer for Liv og Lemmer for at afvinde Havet Livets Bjergning, ſkabte et haardført, alvorligt og nøiſomt Folkefærd. Vi kan ikke tvivle om, at Petter Daſs fra ſine Gutteaar har bevaret et dybt Indtryk af denne Natur og dette Folkeliv. Nærø havde ogſaa ſin Digter: den forrige Preſt, den lærde Magiſter Mikel Mogensſøn, havde i et længere Digt, ufuldkomment i ſin Form, men gribende ved Skildringens Sandhed, forfattet „et ſørgeligt Klagemaal om den ſtore Havsnød og Søſkade,“ da i 1625 Hundreder af fattige Fiſkere omkom i Namdalen. Mag. Mikel er, kan man ſige, Petter Daſs’s Forløber ſom Nordlandsbedriſtens Sanger, og det aandelige Frændſkab mellem dem, der ikke kan miskjendes og ſom allerede af en tidligere