at den er udtalt af en saa udmærket Videnskabsmand. Han mener nemlig, at see Forfatteren i K. Sverres Sendemand Ulv af Lauvnes, en Mand der i selve Sverres Saga ligefrem kaldes en þorparasonr[1], altsaa en Parvenu, medens Kongespeilets Forfatter selv noksom giver tilkjende, at han er af fornem Æt og tilhører de fineste Kredse.
Hvor underligt det nu, da Literaturen studeres efter rationelle Principer, end tager sig ud, at man saaledes har villet henføre en Forfatter, der viser os den islandsk-norske Prosa paa et saa høit Udviklingstrin, til en saa umulig Tid, viser dog Erfaringen, at den Art Misforstaaelser ikke sjelden forekomme i Studiernes Barndomstid. Man erindre f. Ex., at man i det sextende Aarhundrede for Alvor og almindelig troede, at »Musaios«’s lille Digt om Hero og Leander, hvilket nødvendigvis maa være adskillige Aarhundreder yngre end Christus, tilhørte en Forfatter ældre end Homer. Og lige henimod vor Tid forestillede man sig, at de bekjendte Anacreontea, der, hvad allerede Versemaalet viser, neppe nok kunne kaldes antike, virkelig vare digtede af en i det sjette Aarhundrede før Christus levende Anakreon.
Imidlertid haves der dog ogsaa Vidnesbyrd om, at rigtigere Forestillinger om Kongespeilets Alder gjorde sig gjeldende allerede i det attende Aarhundrede, uden dog at kunne trænge igjennem.
Erik Pontoppidan stod, da han udgav det første Bind af sin Norges naturlige Historie 1752 (se Fortalen) i den Formening, at Kongespeilet, hvilket han alene kjendte af Citatet hos Peder Claussøn, ikke mere existerede; han har
- ↑ Paa den anden Side maa det vistnok erindres, at i det mærkelige Skrift de profectione Danorum &c., som nys af Dr. Kålund er gjort til Gjenstand for indgaaende Behandling, omtales Ulf (Scr. R. D. V. 351) som vir præclarus & elegans; Munch mente, at Ulfs Hjemsted Lauvnes skulde være at søge i den Egn, hvor Kongespeilets Forfatter antyder selv at hore hjemme, men dette er urigtigt. Lauvnes ligger sydligere.
