altsaa overseet Torfæi Grønlandia (Hafn. 1706), hvor Uddrag af Verket findes. Men i Fortalen til sit Verks andet Bind (1753) kunde han meddele et Brev fra Luxdorph, som, næst at meddele at Skriftet endnu var i Behold, oplyste Biskoppen om, at Kongespeilet ikke havde Noget med Sverre at gjøre, men var fra Slutningen af det 13de eller vel endog Begyndelsen af 14de Aarhundrede, en Bemærkning, der dog vel ikke oprindelig skyldes den i Oldliteraturen neppe særlig bevandrede Luxdorph selv, men snarere hans literære Venner. Nogle Aar senere (1761) udtalte Suhm[1], at Kongespeilet »efter al Formodning« maatte henføres til Magnus Lagabøters Tidsalder dog til det trettende Aarhundrede. Senere talte imidlertid Suhm i en ganske anden Retning, thi i sin »Historie af Danmark«[2] henfører ogsaa han Verket til Sverres Tid. Da han imidlertid tilføier, at Kongespeilet er »skrevet i Norge og siden oversat paa Islandsk« (!), lægger han noksom for Dagen, hvor stor hans Uvidenhed i Oldsproget var, og det er vist ikke tvivlsomt, at hans første forstandigere Udtalelse kun skyldes hans Ven Schøning, der netop ved den Tid som Rector i Throndhjem havde erhvervet sig en Afskrift af Kongespeilet og forberedte en Udgave deraf, der dog ikke kom til at see Lyset.
Forestillingen om, at Kongespeilet hidrørte fra Kong Sverres Tid eller endog fra ham selv, holdt sig uanfegtet og f. Ex. Keyser og Munch levede og døde i den. N. M. Petersen[3] var den Eneste, der havde Øie for, at Verket vistnok maatte være yngre eller, for at bruge hans egne Ord: »være forfattet nærmere henimod 1260«.
Omsider kom en militær Forfatter, der beskedent tilstod, at han ikke kunde læse Kongespeilet i Originalen, til at be-
