dog at have forstaaet at læse det. Han corresponderede herom med Ole Worm, som 1641 meddelte ham, at Kong Sverre skulde være Kongespeilets Forfatter, hvilket, saavidt jeg veed, er første Gang, at denne Antagelse, der længe har spøget i Manges Hoveder, er fremsat[1].
Men der gaves ogsaa dem, som vilde tillægge Kongespeilet en endnu høiere Elde, ja gjøre det samtidigt med Literaturens ældste Spirer. Formedelst en Misforstaaelse af en i Kongespeilet forekommende Ytring om et »nylig« (skømmu) »til vort Land kommet Skrift« om Indiens Undre, der skulde have været dediceret den byzantinske Keiser Manuel Comnenús (1143–1180) henførte man Kongespeilet til denne Keisers Tid, til omtrent Midten af hans Regjering, og man vidste endog at udpege dets Forfatter! Som saadan ansaa man den bekjendte Væring og senere Lendermand Eindrid Ulige († 1163) der naturligvis fra Constantinopel skulde have bragt den Keiseren dedicerede Bog hjem til Norge. Andre phantastiske Gjetninger vendte sig mod de høibyrdige Lendermænd Vidkuun Jonssøn af Bjarkø og Nicolas Skjaldvarssøn[2]. Tilsidst gjorde Munch (N. F. Hist. III. S. 399) en Conjectur, som med Rette maa forbause, naar man betænker,
- ↑ Olai Wormii Epistolæ I. S. 199. Endnu i Grundriss der german. Philologie von H. Paul (Strassburg 1893 II. S. 141) faar man læse, at Kongespeilet er »wahrscheinlich von K. Sverre selbst verfasst«!
- ↑ Se herom Grønlands historiske Mindesmærker III. S. 266 fgl. Eindrid Unge er overhovedet en Mand, som de »Lærdes« Phantasi har yndet at beskjæftige sig med. Saaledes henkaster Grev Paul Riant (Expéditions et pélerinages des Scandinaves &c.) en vild Gjetning, om at Eindrid kan have været identisk med den ἀκόλουθος Stephanos, der af Keiser Manuel i 1147 blev sendt over til Konrad III. i Lilleasien under det andet Korstog. Og i G. F. Hertzbergs Gesch. der Byzantiner (Onckens Allg. Gesch.), Berlin 1883 S. 312 kan man læse: »Die englischen und dänischen Garderegimenten, in denen der junge, edle Däne Eindrid seiner Zeit eine glänzende Rolle spielte« (!).
