hvorfor Kongespeilet har været Gjenstand, volder hans islandske Sind nogen Ærgrelse, fordi han finder at Kongespeilet har vakt en Opsigt, større end Njála og Laxdølasaga[1].
Men trods al den Anerkjendelse, som Kongespeilet saa længe har nydt, har imidlertid et frugtbarere historisk Studium af Værket lige indtil vore Dage været umuliggjort af en nu noksom bekjendt Aarsag, den nemlig, at man antog det at være skrevet to, stundom endog flere Menneskealdre tidligere end i Virkeligheden er Tilfældet. Det er indlysende, at de Betragtninger, som man med et saa urigtigt Udgangspunkt anstillede over Skriftets Indhold, og den Maade, hvorpaa man overhovedet søgte at benytte dette i videnskabeligt Øiemed, for den største Deel maatte blive urigtige og misvisende.
Kongespeilet, der kun en eneste Gang[2] omtales i noget middelalderligt Skrift, nævnes vistnok for første Gang paa Tryk i Peder Claussøns Norges Beskrivelse[3], hvoraf maa sluttes, at Hr. Peder har besiddet et nu tabt Haandskrift[4].
Nogle Aar efterat Peder Claussøns Beskrivelse var trykt, sees Stephanius i Sorø at have eiet et Haandskrift, uden
- ↑ The chief value of our work is a digression in section I, chaps. 8–33. on the physical history not only of Ireland, but of Greenland and Iceland, the Wales and Seals, the Icebergs, the Northern Lights, the Icelandic Volcanoes and Springs and so on, all unique in its kind and greatly interesting. All the rest might afford to miss but not this. The style is somewhat stelted and ornamental, like in Saxo, but for all that hald and prosaic, though full of good Norse common sense and even humour – but is no classical work to be set og against the Icelandie Sagas. It has however made a great stir in the literary world, greater than even Niála and Laxdæla did. Sturtunga Saga, ed. Vigfusson, Prolegomena (I. p. CXXXIX–CXL.)
- ↑ Arkiv for nordisk Filologi I. S. 110.
- ↑ Norrigis Bescriffuelse, Kbh. 1633. S. 83.
- ↑ P. Claussøn Friis Saml. Skrifter ved G. Storm. Fortalen S. LVI. Mon dette Haandskrift skulde være det samme, som Oversætteren Laurids Hanssøn sees at have kjendt (Werlauff i Nord. Tidsskr. for Oldkynnighed I. S. 351)? Ogsaa Arild Huitfeldt har eiet Kongespeilet.
