at angive de Steder, hvor Keiseren, naar Gesandtskaberne naaede ham, havde sit Opholdssted.
Stederne ere følgende. Først omtales i Anledning af Andres Skjaldarbands Reise til det hellige Land, der angives at have fundet Sted ved Aar 1229, at Kong Haakon, da Andres blev borte, forgjæves henvendte sig til Keiser Frederik »og andre sine Venner« for at faa Efterretninger om ham; Efterspørgslen maa da antages at have fundet Sted ikke i selve 1229, men i et af de følgende Aar. Sagaens Udtryk tyde imidlertid paa, at Forbindelsen mellem Kong Haakon og Keiseren allerede da maa have bestaaet en Tid. Under 1237 faar man Besked om, at Keiseren havde »længe før den Tid« indledet denne Forbindelse ved at sende Elefanter til Kong Haakon og Hertug Skule. Derefter vare Sendefærder blevne hyppige mellem Keiseren og Norge. Som den første Sendemand nævnes Gudleik af Ask og her tilføies, at han traf Keiseren i Sikiley. Naar kan nu denne Ambassade have fundet Sted? Som bekjendt har man et udmærket Diplomatarium, i hvilket alle bekjendte Breve fra Frederik den Anden omhyggeligt ere samlede[1]. Af disse fortløbende Breve, hvis Dateringer give et Itinerarium for Keiser Frederiks Regjeringstid, vil erfares, at Frederik efter (1220) at være vendt tilbage til sine Arvelande fra Tydskland som der almindelig anerkjendt Konge, har besøgt Sicilien tre Gange, nemlig først en kortere Tid i 1221, dernæst i 1223 da man i Juni finder ham »in urbe felici Panormi«, et Ophold paa
- ↑ J. L. A. Huillard-Bréholles: Historia diplomatica Friderici 2di, Parisiis 1852–1861. I I IV. 4o. (Om Forf. kan bl. a. henvises til J. v. Döllingers Akademische Vorträge II. (Nördlingen 1889) S.178.) Det eneste Sted i dette prægtige Verk, hvor Norge omtales, er et Brev fra Keiseren til Kong Henrik III. af England af 1241 (V. p. 1153). hvori de fleste europæiske Riger opregnes med tilføiede Epitheter saasom: Fertilis Anglia, navalis Dacia, pacis ignara Burgundia, cruenta Hibernia, palustris Scotia, glacialis Norvegia.
