saa at man stundom har ligget under Fossen mellem Klippen og Vandstraalen med en Pram; naar nu Laxen sprang op i Fossen, hændte det, at den faldt i Prammen, „men det er et farligt og voveligt Fiskeri“. Det fortælles ogsaa, at en Mand forfulgte sin Broders Banemand til Rafossen, og da Banemanden ikke kunde undkomme paa anden Maade, vovede han at springe over „Struben paa Fossen, henved 12 Alne,“ og kom lykkelig over. Forfølgeren sprang efter og faldt i Vandet, men den Anden trak ham op og reddede hans Liv, hvorfor han da strax tilgav ham Broderens Drab.
Fiskeriet i Rafossen vilde nu Seierherren fra Englemoen gjøre sig rigtig fordelagtigt. Han besluttede at bruge sit Bytte til at kjøbe en uhyre Blyplade for med den at beklæde Elvebunden under Fossen og saaledes at kunne se enhver Fisk, som kom op i Hølen. For at kjøbe Blyet gjorde han en Reise til England, men da han kom did, blev han gjenkjendt af nogle af dem, han havde overvundet paa Moen, og derfor tagen tilfange og dræbt i en Spigertønde.[1]
Paa Englemoen opgraves endnu af og til gamle Vaaben. Muligens kan der i sin Tid have fundet Sted en Kamp mellem Bønderne og en engelsk eller skotsk Sørøverbande, thi saadanne Fribyttere gjorde stundom virke-
- ↑ Allerede da første Udgave af denne Samling udkom, forstod jeg, at disse Sagns Helt maatte være Stig Bagge (se første Udg. S. 64). Det var mig derfor desto mere interessant, da jeg ganske uformodentlig fik historisk Vished for, at Stig virkelig havde drevet Laxefiskeri under Rafossen i stor Udstrækning. (Se Peder Claussøn Friis’s Samlede Skrifter, udg. af G. Storm, S. 115).
