lig Landgang paa Vestlandet i sextende Aarhundrede; enkelte
Gange greb ogsaa Almuen til Modværge, f. Ex. i
1557 ved Egersund, hvor endel franske Sørøvere bleve
dræbte.
Under Syvaarskrigen havde Svensken i Aaret 1564 indtaget
hele Thrøndelagen og Romsdals Amt, ja endog en stor Del af
Nordland, men deres uduelige Anfører, Franskmanden Claude Collart
(Claudius Gallus), forspildte snart sin let erhvervede Seier, og
hans Hær blev dels ødelagt af Bønderne, dels fangen af den
Styrke, som efter Erik Rosenkrands’s Foranstaltning sendtes nordover
under Erik Munks Anførsel. (Se herom mit Skrift Krigen
nordenfjelds 1564, Chra. 1872). Paa Søndmøre lever endnu en
stor Del Sagn fra denne Tid; især erindrer Almuen sig en svensk
Partigjænger, Mads Dalekarl, som efter at have røvet og plyndret
grusomt der i Egnen fandt sin Død den 7de Mai 1564 paa Garlid
i Soknedalen (Annex til Støren).
1. Mens Svensken var Herre i Throndhjem, kom et Krigsskib derfra sydover til Romsdalen, hvor Mandskabet huserede slemt. Derefter seilede Svensken til Søndmøre og lagde sig ved Valderhaug. Herfra sendte de Folk ud for at plyndre Bygderne rundt i Egnen. En Bonde kom med en Baad indover til Ellingsøens Nordside og vilde lande, men der laa just to Skyttere og lurede paa Oter, og disse fyrede med sine Bøsser paa Røverne, som strax rømte. Stedet, hvor Skytterne laa, heder endnu Gildrenes.[1] Paa Valdergaardene og paa
- ↑ gildra, Indretning til at fange vilde Dyr med, især Oter.
