rundt for at udrydde Fogderne.“ I det hele blev Stig Bagge, som Peder Claussøn bemærker, „Bønderne for stiv og lod mange oprøriske gribe og rette.“
Denne Mand, af hvis virkelige Historie her er fortalt det vigtigste, lever endnu i Sagnet i Kvinesdal. Naar man paa en Vei møder en Mand, der rider eller kjører hurtigt og kjækt, heder det: „De’ e’ kje Sti Bagge, sem kjeme?“ Paa Heien ved Rafos skal Stig have nedgravet en Kjedel Penge, „just der, hvor Solen kommer først paa og skinner længst“ o. s. v. Men foruden disse Smaastubber fortælles der ogsaa følgende Sagn, i hvilke Stigs Navn er faldet ud, men som dog aabenbart staa i Forbindelse med ham.
Et Stykke ovenfor Liknes Hovedkirke i Kvinesdal er Der en rund Aas, som heder Engelaasen, og hvorfra der er en smuk Udsigt over Dalen. Bag Aasen strækker sig en Mo, Englemoen. Her skal „paa den Tid, den gamle Kirke blev bygget“, have staaet et Slag med „Engelskmanden“, som havde gjort Indfald og brændt Skovene paa flere Heier i Omegnen. Nogle sige, at en Mand fra Gaarden Egeland anførte Kvinesdølerne og jagede Engelskmanden paa Flugt ved sammen med sine Sønner at skyde paa dem, idet de idelig red rundt en Haug, „Endeløshaugen“, og derved indbildte Fienden, at de vare stærkere i Antal, end de virkelig vare. Andre paastaa, at det var Manden paa Rafos, som var Høvding. Han var, heder det, allerede i Forveien en rig Mand og fik nu ved denne Leilighed et saa stort Bytte, at han besluttede at foretage noget Stort.
Gaarden Rafos har Navn efter Kvineselvens største Fos, Rafossen, der er vidt bekjendt i det hele Amt. Her skyder Vandet ud gjennem Klipperne, ligesom af en Rende,
