nerne udryddede ikke alene Vildt, især Elgen, og fordærvede Fiskeriet, men borttog endog Almuens Fiskeredskaber og tillod sig allehaande Overgreb Det erkjendtes, at Almuen havde lært noget af Finnerne, baade med Hensyn til Braatebrænding, Jagt og Fiskeri, men just fordi man havde aflært dem disse Kunster, vare de nu overflødige og burde fjernes. Hertil kom endelig, at Finnerne beskyldtes for at have „tjent mere vore Naboer i Feidetid med allehaande Kundskab end os.“
Klagerne over dem vedbleve imidlertid ogsaa i de følgende Aar, som man vil se af nedenstaaende Uddrag af Statholder U. F. Gyldenløves Kopibøger.
Den 14de Juni 1673 skrev Gyldenløve til Fogden i Solør og Østerdalen, Johan Steinkuhl, at der var klaget over, at Finnerne i Fogderiet „meget dristelig og uforskammet ei alene indfalde i Skovene og dem til største Upligt og Passerne til Fordærv med Braatehugst og Brænden ødelægger saa og alt Vildt skyder og forjager samt Fiskesøerne og Smaavand udfisker“; Fogden beordres derfor til at tilholde alle de Skovfinner, som ei virkelig bruge Gaarde og skatte og skylde til Kongl. Maj., at de skulle sig fra Fogderiet under vedbørlig Straf entholde og retirere. Videre skulde Fogden ikke tilbygsle eller forunde nogen Finne saadanne Skove, som dygtige til „Herrebraater“ kan eragtes. Et eller to Aar i Forveien havde der været klager over, at Finnerne i Solør og i de tilstødende svenske Distrikter laa i Strid indbyrdes og paa mange Maader fortrædigede hverandre, idet de sloges baade om Skove og om det paa Braaterne avlede Korn.
Den 27de Decbr. 1675 sendte Gyldenløve fra Akershus Befaling til en Svend Boalt, at Finnerne paa Krogskoven skulde opbydes til Vagt ved Skarebøl og forsynes med en Maaneds Proviant samt Snaphane-Geværer. I
