Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/92

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1 i Grue, 6 i Hof, og paa Krogskoven 12 Familier af „Finner eller Svenske, som bruge Braate og søge til Hole Kirke“, endelig i Lier 1 finsk Husmandsfamilie. Men det er aabenbart, at der foruden de her anførte Kvæner maa have været mange flere, og at de have været udbredte paa langt flere Steder. Endog til Throndhjems Stift synes de over Østerdalen at have fundet Vei.

Finnerne vare alt andet end velkomne Gjæster i Norge, og allerede under Frederik III.s første Besøg i Landet blev der (30te August 1648) udgivet en Forordning, hvori Kongen befalede, „at de inden 4 Maaneder skulde begive sig ud af Landet eller ogsaa have forbrudt, hvis de havde med at fare.“ Herved maa der dog vel kun være sigtet til saadanne Finner, der ikke havde erhvervet Eiendom eller Bygsel, men udenvidere havde nedsat sig i Skovene.

Dette Kongebud kan i det høieste kun have bidraget til at fjerne en Del af de Fremmede, thi i 1661, da Arvehyldingen fandt Sted, klagede man meget alvorlig over dem til Kongen. De ødelagde, hed det, Skovene aldeles, udfiskede Vandene og udskjød Dyrene i Skovene, hvorfor man ansøgte om, at de maatte „afskaffes“. Den samme Aar nedsatte „almindelige Landkommission“ udtalte sig ganske paa samme Maade om „de svenske Østfinner“. De „flyttede sig fra det ene Sted til det andet, eftersom de Skovene efterhaanden afbrændte og dennem selv at flytte lystede“, og „den ringe Rugtiende, som de paa somme Steder ydede, var ikke nær at ligne mod den Skade, H. Kgl. Maj. lider paa sine Almenninger.“ Finnerne „overfore det ganske Land, rottede sig sammen til 20, 30 og mere, saa de ere formidable for Almuen, der ikke tør understaa sig at antaste dem i deres Vildnisser, da de baade ere mange i Tal og tilmed gode Skyttere.“ Fin-