Sogneseglet. Paa denne Dag holdtes ogsaa baade Gudstjeneste og almindelig Communion, hvilken sidste dog tidlig afskaffedes, medens Gudstjenesten vedligeholdtes. Den bekjendte Topograph Hülphers overvar Høitideligheden 1757. Samtidig holdtes et stærkt besøgt Marked med Dands, der 1829 afskaffedes, fordi det befordrede Usædelighed. Paa Gotland skal det i Christian III.s Tid være paabudt, at der i alle Øens Kirker skulde prædikes over Texten om Zacchæus paa Kirkemessedagene.[1]
Andre Festligheder, der ligesom Kjørmessen søgtes udryddede af de to nysnævnte Biskopper, vare „Sjon og Arve“, som de kaldes i Visitatsbøgerne. Sjon (oldnorsk sjaund) var Gravølet paa den syvende Dag efter Dødsfaldet, Arve (erfi) derimod det Gjestebud, som Arvingen holdt til den Afdødes Ære, naar han tog Arven i Besiddelse.
Et mærkeligt Træk af gamle Dages Bondeliv, i hvilket Etiketten paa sin Maade har spillet en betydelig Rolle, var den store Pris, man satte paa at faa en høi Plads ved Bordet. I 1661 heder det saaledes i „Landskommissionens“ Indberetning fra Tønsbergs Len: „Naar Bønderne kom i Gjestebud sammen, skulde Ødegaardsmændene sidde nederst, og de blev ei heller tilnævnt at være Lagrettesmænd, hvorfor Ingen vilde være Ødegaardsmand, men gav Fogden Foræring, at de maatte indskrives i Mandtallet for Fuldgaardsmænd.“ Og i 1703 berettede Johan Vibe (siden Vicestatholder) fra Inderøen i Throndhjems Stift: „Her er endel Gaarde meget dyrt lagte, som i gamle Tider, da Skatterne ikke faldt saa store, har taget
- ↑ Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, II. S. 130, Beskr. öfver Dalarne, Falun 1862. I. 2. S. 37. Hülphers, Dagbok, S. 145 og 122, Lemke, Visby Stifts Herdaminne, S. 554.
